Retur til klubbens hjemmeside





Oldboys

Oldboys

I Aalborg Freja er vi en stor og aktiv gruppe af oldboys fodboldspillere. Vi har nogle drabelige dyster, når bolden triller; vi hygger os bravt, når bolden lægges til side og vi går ikke af vejen for at arrangere en god fest, når lejligheden byder sig.

Vi er så mange spillere, at vi har tilmeldt tre 11-mands hold: oldboys (aldersgrænse 32 år), grand oldboys (aldersgrænse 40 år) og supergrand oldboys (aldersgrænse 47 år) samt et 7-mands veteranhold (aldersgrænse 53 år). Se oplysning om holdledere på undersiderne.

Hver lørdag året rundt mødes vi kl. 13 i klubben til en gang fodbold med efterfølgende afdampning over en øl eller to. Der er jo altid nogle episoder, der lige skal vendes en ekstra gang. I vintermånederne er saunaen varmet op. Som et ekstra krydderi arrangerer vi i løbet af vinteren et antal timer på kunstgræsbanerne ved AaB. Efter seniorafdelingens standerhejsning i januar og frem til ca. 1. april trænes i stedet søndag kl. 11.00-12.30.

Kontingentsatsen for oldboys er i år 830 kr. Den opkræves en gang om året i foråret.

Aalborg Frejas Oldboys afdeling har pataget sig ansvaret for hvert år at arrangere oldboysturneringer for lokale fodbold­klubber. Turneringen har fået navnet "Aalborg Frejas Oldboysturnering Oldies but Goodies" og fungerer aktuelt for Grand Oldboys Supergrand Oldboys og Veteraner (se under menu-punktet OldiesButGoodies).

Synes du, at du gammel nok men for ung og spændstig til at lade støvlerne stå på hylden eller har du blot lyst til at spille lidt god fodbold, så er du meget velkommen i Frejas anlæg.

Undermenu








Aalborg Freja · Vestre Fjordvej 15 · 9000 Aalborg · Tel. 98 13 31 13 · E-Mail:
Powered by Infokey A/S | Design by Erling Post Madsen